Pludselig falder temperaturen. Derfor skruer vi op for varmen og finder de varme frakker frem. Mennesker er ikke de eneste, der mærker kulden, vores firbenede venner kan i den grad også påvirkes af de lave temperaturer. Har du en hvalp eller en ældre hund, skal du være særlig opmærksom på, at kulde og blæst kan være ubehageligt for dyret. Er du i tvivl om, du skal give din hund overtøj på, når temperaturen daler?
Så er svaret; ja, det skal du!
Vores kæledyr er vant til at være indendørs i opvarmede hjem. Hunden er domesticeret og bor ikke udenfor i naturlige temperaturer. Hundens underulden bliver derfor sjældent så udviklet, at den varmer hunden tilstrækkeligt, når kulden for alvor mærkes.
Tager vi udgangspunkt i hunderacerne, så har korthårede og tyndpelsede hunde brug for et dækken. Det kan f.eks. være en whippet, beagle, staffordshire terrier, fransk bulldog, boxer mv. Hunde, der ikke har underpels, eller som skifter deres pels, herunder pudel, bichon, shih thu, yorkshireterrier mv. har også brug for et dækken.
De helt små hunderacer som chihuahua, cavalier king charles spaniel, gravhund mv. har også brug for ekstra varme i form af et dækken. Ældre hunde har ofte slidgigt i kroppen og vil have stor glæde af lidt ekstra varme i form af et dækken, da leddene dermed bedre kan fungere, når de ikke er kolde. Har du en lille hvalp, skal den have et dækken på, når den er ude.
Vil du vide mere?
Mange hundeejere fortæller, de ikke har indtryk af, at hunden fryser. Den ryster måske bare en anelse, men virker jo ikke kold? Ryster hunden, betyder det, den lider af ”hypotermi”. Det vil sige, kroppen er blevet kold, og musklerne sitrer for at generere varme. Det giver et signal til hjernen om, hunden skal søge varme.
Du skal som hundeejer, derfor altid reagere, hvis hunden begynder at ryste, når den er udenfor. kulden. Alt; som hundeejer skal du altid reagere, hvis hunden begynder at ryste, mens den er udenfor i kulden. Danmark er både et koldt og blæsende land. Selvom temperaturen ikke er på frysepunktet, kan en kold vind være nok til, at du skal finde et dækken frem til hunden!
Giver du din hund et dækken på, når det er koldt, er på ingen måde det samme som at menneskeliggøre et dyr. Det er kun et udtryk for omsorg og kærlighed! At give din hund et dækken på, når det er koldt, er ikke ensbetydende med at menneskeliggøre et dyr. Det er blot et udtryk for omsorg og kærlighed.
Det følgende er den naturvidenskabelig forklaring på, hvorfor man skal være særligt forsigtigt, hvis man har en lille hund, når temperaturen daler! Dyr danner varme gennem forbrænding (metabolisme). Brændstof til forbrændingen er foder, der spises og omdannes til energi. Den såkaldt metaboliske rate per kg kropsvægt er større hos små dyr end hos større dyr.
Den mængde varme, der afgives til omgivelserne, er selvfølgelig begrænset af, hvilken beklædning man er iført: fjer, pels eller bare hud. Varmeafgivelsen er dog også afhængig af, hvor stort dyret er. Mængden af varme, der leveres til omgivelserne er proportional med dyrets overfladeareal. Overfladearealet er igen proportionel med dyrets højde i anden potens.
Dyret indeholder en vis varmemængde (energi), der er proportional med dyrets rumfang, der igen er proportional med længdedimensionen i tredje potens. Dette betyder, at forholdet mellem den varmemængde, som dyret indeholder og den varmemængde, som dyret afgiver bliver mere gunstigt, jo større dyret er.
Sagt på en anden måde, så afgiver store dyr mindre varme end små dyr. Derfor fryser små dyr mere end store dyr. Når hunden fryser, så øges forbrændingen (metabolismen), og der dannes varme. Hvis et dyr udsættes for konstant kulde, så kan det øge deres forbrænding uden at ryste. Dette sker via en øgning i stofskiftehormon, samt ved udnyttelse af fedt.
Skrevet: Oktober 28, 2021
Af Lise Rovsing & Hanne Truelsen
Dyrlæge & ejer af Snudekompagniet
Få mere inspiration her:
Besøg dyreklinikken Artemis som tilbyder høj faglig ekspertise indenfor sundhed og skader.